BOOK
Book her

Spørgsmål? ..vi hjælper gerne

Klik på nummeret og ring til os nu. +45 97 87 53 00 RING: +45 97 87 53 00

Skaldyr & bobler på terrassen

Torsdage og lørdage i uge 29, 30 & 31
Kl. 13.00-16.00

Her på stedet elsker vi skaldyr og den danske sommer - de to ting hænger for os uløseligt sammen. 
Kombinationen af skaldyr, lækre sommervine og stemningsfuld musik giver en fuldendt oplevelse - ikke mindst hvis man er en lille flok venner samlet. 

Her præsenterer vi en overdådig buffet med de bedste skaldyr fra både Limfjorden og Vesterhavet - med masser af lækkert tilbehør.
Kromanden åbner østers og serverer friskdampede muslinger, og vi kombinerer det hele med skønne sommervine & dejlige toner.

Vi har allieret os med pianist, sanger og sangskriver Anna Lystbæk, der vil sørge for det musikalske underlæg. Med sine smukke arrangementer skaber hun den perfekte stemning - og så håber vi ellers bare at vejret tillader at det hele kan foregå på vores skønne terrasse med den smukkeste udsigt over Limfjorden.
Skulle vejret drille, så rykker vi indendørs. 

Skaldyrsbuffeten er åben fra kl. 13.00-15.00.
Herefter er der mulighed for at købe dessert, kaffe eller bare nyde resten af sin vinpakke og musikken indtil kl. 16. 

Menu

- Grillet jomfruhummer med hvidløg & persille
- Skalrejer med grillet citron & ramsløgsmayo
- Hvidvinsdampede blåmuslinger med urter & fløde
- Sort hummer fra fjorden vendt med hjemmesyltede asparges & urtedressing
- Salsa af blåmuslinger & østers med fennikel & æbler
- Østers fra Fjorden med vinaigrette
- Surdejsbrød, smør & hjemmelavet tilbehør

Pris pr. person

Skaldyrsbuffet
Pris pr. person 450,- 

Tilkøb af vinbar
Vinbar med cremant, 2 slags hvidvin og 2 slags rosé
Pris pr. person 350,- 

Billetter & Gavekort

Billetter til Skaldyr & Bobler på terrassen skal købes online - og der er begrænset antal billetter. Køb her 

Ønsker du at give billetter til Skaldyr & Bobler i gave - f.eks. en skøn julegave, så kan du også vælge at købe et gavekort til lige præcis dette arrangement. 
Gavekortet har den fordel, at du ikke på forhånd vælger en dato. Og skulle modtageren blive forhindret i at deltage i arrangementet til sommer, så kan gavekortet også indløses i vores restaurant eller i forbindelse med overnatninger i 12 mdr. fra købsdatoen.  
Du kan købe gavekort til Skaldyr & bobler på Terrassen her.

Køb billetter her