Spørgsmål? ..vi hjælper gerne
Fredag d. 30. august 2024 kl. 18.30-22.00
Lige bag kroens have ligger et utroligt smukt og unikt naturområde, Hellerød Kær.
I 1990’erne var kæret ved at gro fuldstændig til, men i dag er det genoprettet, blandt andet ved hjælp flok hyggelige Galloway kreaturer.
Køerne hjælper til at holde lysninger ved lige, så faunaen og biodiversiteten kan blomstre.
Kvæg af Galloway racen stammer oprindeligt fra Skotland og er perfekte til netop afgræsning af sårbare naturområder.
Derudover er kødkvaliteten på de smukke dyr helt i top, og det kommer vores gæster til gode, når vi i august inviterer til Galloway-aften.
Vores kokke elsker at arbejde med det fantastiske kød – med visheden om, at det er helt lokalt med dyrevelfærden og naturgenoprettelsen i centrum.
Til sensommerens Galloway aften har vi sammensat en menu, hvor kødet virkelig er i centrum.
Her nydes maden ved sommerpyntede langborde, hvor snakken rigtig kan gå og stemningen er i top.
Forret
- Rørt tatar med urter & dijonsennep, grillet mørbrad med ramsløgsmayo & blå kartofler
- Rillette af skank med kantarelmayo & syltede kantareller
Hovedret buffet
- Helstegt kølle med rosmarin, timian & hvidløg
- Porre- & bacon tærte med vesterhavsost
- Stuvede svampe
- Små ristede kartofler med krydderurter
- Kartoffeltærte med spinat & tomater
- Salat med tomater fra Jegindø, basilikum, grillet løg & mozzarella
- Grøn salat med ferskner, syltede asparges, bær & sennepsvinaigrette samt saltbagte mandler
Dessert
- Pære Belle Helene
Vanilje pocheret pære, lun chokoladesauce, vaniljeparfait og sensommerhindbær
Hertil serverer vi dejlige sommervine ad libitum - både rød, hvid og rosé.
Pris pr. person inklusiv vin 649,-
Kunne vi friste med en overnatning? Vi har blandt andet værelser med fantastisk fjordudsigt, som man virkelig nyder efter et mættende besøg i vores restaurant. Foruden vores Fjordværelser har vi også Skovværelser, Kvistværelser og Bed & Breakfast, så der er noget for enhver smag, uanset hvad du foretrækker..