Spørgsmål? ..vi hjælper gerne
Tambohus Kro & Badehotel er beliggende lige ud til Limfjorden med en enestående udsigt over en lille hyggelig naturhavn, stranden, fjorden og Jegindø.
Vores selskabslokaler emmer af god stemning. Alle vores selskabslokaler er indrettet i autentisk stil med høje paneler, mønstrede tapeter og lækre tekstiler. Vi har flere forskellige selskabslokaler til både små & store fester. Og vi har helt sikkert også det perfekte festlokale til Jeres fest.
Kontakt os for at høre nærmere. Eller kig forbi til en omvisning af stedet og en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe med at indfri Jeres drømme & ønsker for Jeres næste fest.
Den røde sal er vores mest populære selskabslokale - og også det største. Her er klassisk rødt, mønstret tapet - og høje, lyse paneler.
I den røde sal er der plads til op til 150 gæster - og lokalet kan også indrettes til små selskaber.
Fra salen er der udsigt til den østvendte terrasse og fjorden - og der er også mulighed for at trække ud på terrassen, hvis vejret tillader det.
Morgenstuen er et stemningsfuldt lokale i rigtig badehotelstil - og med en skøn udsigt til den østvendte terrasse og fjorden.
Om formiddagen nyder vores overnattende gæster morgenbuffet i lokalet - og om aftenen dækker vi op og omdanner lokalet til vores gourmet-restaurant Fjordværk.
Her er plads til maks. 36 personer - og lokalet anvendes som hovedregel kun til selskaber, hvor vi serverer en gourmetmenu.
Den blå sal er vendt mod haven, skoven og engen bag kroen.
Her har man mulighed for at trække udendørs på små terrasser eller ud i selve haven, hvis vejret tillader det.
Haven ligger mod vest - og her er eftermiddags- og aftensol på solskinsdage.
Vi har 3 forskellige selskabslokaler med plads til fester & selskaber fra 15 personer til 150 personer. Der er mulighed for at tilpasse lokalernes størrelse, så festlokalet passer med antallet af gæster. Lokalerne kan indrettes, så de passer perfekt til både bryllup, konfirmation eller en af livets mange andre mærkedage. Alle vores lokaler er indrettet med høje paneler, mønstrede tapeter, polstrede stole og masse af sjæl & charme. Vi har helt sikkert det perfekt festlokale til din næste fest.
På Thyholm har vi en eksklusiv adresse inklusiv en fantastisk udsigt. Vi har de helt ideelle selskabslokaler nær Struer til dig som både mangler de helt rigtige festlokaler, men også kan bruge en lokation lidt ud over det sædvanlige.
Vi afholder både dåb, bryllupper, runde fødselsdage, jubilæer, konfirmationer og andre af livets gode fester i vores festlokaler med plads til dine gæster.
Vi kan klare alt det praktiske – også specifikke ønsker til festen.
Du kan holde din fest eller dit selskab i nogle af de mest idylliske og velindrettede selskabslokaler nær Struer og lige ned til Limfjorden.
Vores festlokaler ligger i køreafstand fra Struer, Lemvig, Holstebro, Thyholm, Hurup Thy.
Vidste du, at du kan overnatte hos Tambohus Kro & Badehotel? Vi har blandt andet værelser med fantastisk fjordudsigt, som man virkelig nyder efter et mættende besøg i vores restaurant. Foruden vores Fjordværelser har vi også Skovværelser, Kvistværelser og Bed & Breakfast, så der er noget for enhver smag, uanset hvad du foretrækker af værelse.